Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordblindhed Thisted Kommunes folkeskoler

Ordblindhed i Thisted Kommunes folkeskoler

For et barn med ordblindhed er læse- og skriveprocessen tung og besværlig. At være ordblind er som at cykle op ad bakke i modvind, mens de andre bare stryger forbi. Ordblindhed er det samme som dysleksi. Ordblindhed betyder, at man har store vanskeligheder med skriftsproget, altså at lære at læse, stave og skrive. Ordblindhed går ikke over - man er ordblind hele livet, og ordblindhed kan være arveligt.

I Thisted Kommune har man udarbejdet en fælles testplan, som alle folkeskolerne følger. Det betyder, at uanset hvilken folkeskole dit barn går på, bliver barnet testet med de samme tests på de samme tidspunkter, så barnets læseudvikling følges nøje. På den måde kan man få øje på, om der kunne være tegn på ordblindhed og dermed sætte ind med så tidlig en indsats som mulig.

Derudover har Thisted Kommune et unikt tilbud til de ordblinde elever i form af Kompetencecenter for læsning. Centeret underviser hvert år alle kommunens ordblinde folkeskoleelever, afholder kurser for lærerne samt holder informationsaftener og møder for forældre til ordblinde børn.

Du kan læse mere om Kompetencecenter for læsning på centerets hjemmeside, hvor du også kan få gode råd og viden om at have et barn med ordblindhed på: www.kclthisted.dk

Dokumenter mediebibliotek